“ Vi lever mange syreres drøm”
Edoardo Giribaldi
Franciskaneren broder George er kommet til Rom til de unges jubelår sammen med nogle unge syrere, der var flygtet til Europa sammen med deres familier på grund af den borgerkrig, der brød ud i 2011. Han fortæller til Vatikanets medier om vanskelighederne i den hellige Frans af Assisis sogn efter de nylige angreb. Men hans fortælling vidner også om det “daglige mirakel” i en levende, kristen menighed med mere end 1.200 medlemmer, der holder ud i tro og håb.
“ Jeg håber på at komme med så meget håb”. Det er enkle ord; men de indeholder al den styrke og tro, der er i broder George Jallouf, franciskaner fra det hellige land og andenpræst i den hellige Frans af Assisis kirke i Aleppo. Han er kommet til Rom med en gruppe unge -“diasporaens børn” - som han kalder dem, for at deltage i jubelåret. “Det er sammen med dem”, siger han, at “ vi realiserer en drøm, som mange i Syrien endnu ikke kan leve”.
“Tænd et lys for os”, sagde unge, der ikke kan forlade Syrien
De unge er i dag spredt ud over Tyskland, Frankrig, Belgien og Schweiz. I de varme, romerske eftermiddagstimer finder de ly i køligheden i Palazzo Pio, hvor Vatikanets medier har til huse. Med stolthed vifter de med deres lands flag. “ Syrerne kan i øjeblikket ikke komme her så let på grund af indrejseproblemer”, forklarer broder George, der alligevel har påtaget sig at fremføre de intentioner, som hele det kristne lokalsamfund har. “De har bedt mig om at tænde lys for dem og bære dem med sig til den hellige port”. Det har han gjort. Han har taget fotos, sendt budskaber som et vidne om “at de også var der, selv om de var langt væk”.
Vanskeligheder og “daglige mirakler” i Aleppo
Men den syriske virkelighed er og bliver vanskelig. “I Aleppo er situationen relativt rolig”, fortæller han; “men efter de seneste angreb i Damaskus er angsten vendt tilbage i de troendes hjerter. Vi blev nødt til at styrke sikkerheden – også under messerne: der er mænd ved kirkedørene for at beskytte dem, der går ind for at bede”. Trods alt det fortsætter den kristne menighed med at stå imod. Et mindretal på ca. 1.200 troende, men en levende og engageret deltagelse i samfundet. “Vi har en katekismus, der går fra børnehaven til de ældste årgange i grundskolen”. Det er en nåde, et dagligt mirakel”. Når han vender tilbage til Syrien, vil broder George bringe ansigterne, ordene og velsignelsen fra rom med sig. Og én ting er han sikker på: “ Herren er med os. Håbet skuffer ikke. Og vi er kaldede til at være dette håb, hver eneste dag, for dem vi møder”.
Fra Syrien for at påkalde fred over Mellemøsten
"Bare den kendsgerning at vi er her og repræsenterer Syrien er i sig selv grund til stolthed”, fortæller en af de unge syrere, der er i Rom til de unges jubelår: “Det er en ubeskrivelig følelse. Vi er virkelig lykkelige. Og vi beder for, at der en dag skal blive fred i alle verdens lande”. Og som et ekko af ham forklarer en ung pilgrim, at deres tilstedeværelse er relevant, ikke bare for Syrien, men for hele Mellemøsten. “Dér er der så mange skønne unge kristne, med sådan en stor tro”. Som det er tilfældet med George gør også de unge sig til talerør for deres jævnaldrendes bønner og drømme: “Vi beder her i deres sted, i deres navn”. Specielt er de bevidste om den gave, som muligheden for at være i Rom og deltage i jubelåret er. “Vi beder især om, at Herren en dag også vil give dem en mulighed for at komme og få denne oplevelse”.
Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz