杏MAP导航

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Pier Giorgio har stået lidt i skyggen af 鈥淕uds influencer鈥�, den IT-glade Carlo Acutis, men har lige siden sin død af mange været anset for et helligt menneske. Han døde af poliomyelitis (børnelammelse) den 4. juli 1925 i Torino. Pier Giorgio var et entusiastisk medlem af Azione Cattolica -  en italiensk organisation for børn, unge og voksne, der søger at engagere sig i samfundet og hver dag efterleve evangeliets kald til hellighed. Bevægelsen har i flg. sin hjemmeside 229.080 medlemmer, der er aktive i 14.300 grupper med 43.400 ledere. I en kommentar til den kommende kanonisering skriver den nationale ledelse af Azione Cattolica, at Pier Giorgio var 鈥渆t lysende vidne om troen鈥�.

鈥淗ans livsregel 鈥� at involvere sig - er fortsat et kald til kamp mod ligegladhed og selvisolation - i særlig grad for de yngste, der hver dag udfordres af de mange former for usikkerhed, som truer deres evne til at drømme om fremtiden i en sammenhæng, der ofte præges af apati og mangel på interesse for det fælles bedste. Pier Giorgio Frassati er et lysende eksempel på, hvordan man ved at bygge sit liv på friheden kan nå høje mål, også på kort tid鈥�, skriver Azione Cattolica i sin kommentar.

Født ind i eliten

Pier Giorgio voksede op i Torino i en familie, der hørte til samfundets absolutte elite. Ingen af forældrene interesserede sig synderligt for Kirken. Faderen Alfredo, der grundlagde den liberale avis la Stampa, var agnostiker. Moderen, den kendte malerinde Adelaide Ametis, var en ikke særlig engageret katolik.  Mens faderen var ambassadør i Tyskland, og familien boede i Berlin og Freiburg, begyndte Pier Giorgio at interessere sig for katolsk sociallære.

Allerede i en meget tidlig alder var Pier Giorgio tiltrukket af messen 鈥� og især var han fascineret af den eukaristiske tilbedelse. Han kunne opholde sig i timevis i kirker og kapeller til bøn og tilbedelse og var præget af en dyb hengivenhed for de fattige. Hvad han havde af penge, brugte han på at hjælpe de mange fattige, som han kendte og ofte besøgte.  

Pier Giorgio var naturmenneske og passioneret bjergbestiger. På et kendt foto ser man ham klatre op ad et højt bjerg. Verso l´alto 鈥� mod det høje 鈥� skrev han på billedet som en kommentar til, at vores liv altid skal være en stræben opad 鈥� mod Gud. Han var lægdominikaner, levede et rigt, socialt liv, var stærkt politisk engageret i det katolske parti Partito Popolare og i bevægelsen Azione Cattolica. Han dyrkede også kulturelle interesser samtidig med, at han passede sine universitetsstudier. Alt tegnede lyst for ham; men under et sygebesøg hos en fattig ven blev han smittet med børnelammelse og døde efter få dages sygdom.

Først efter hans død forstod familien, hvor mange fattige mennesker, han havde hjulpet i det skjulte. Til Pier Giorgios begravelse dukkede de op i tusindvis. En præst, Pier Giorgio havde kendt, skrev om ham i ungdomsbladet Gioventu`Cattolica (katolsk ungdom). Snart strømmede det ind med historier fra mennesker, der havde kendt ham, og kardinalen i Torino, Giuseppe Gamba, støttede ønsket om kanonisering.

Pier Giorgios kanoniseringsproces åbnede i 1932, og i maj 1990 blev han saligkåret af pave Johannes Paul II.