Lukningen af UsAid er en humanitær katastrofe
Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Der er kun gået fem måneder, siden USA´s udenrigsminister udsendte dette budskab på X: “Der er lukket 5.200 kontrakter, som kostede milliarder af dollars og som ikke har tjent og i nogle tilfælde direkte skadet De Forenede Staters nationale interesser”. Usaid, den amerikanske myndighed for udvikling, har ikke eksisteret mere siden den 10. marts. “Det er en dødsdom for millioner af mennesker i hele verden”, kommenterer Nicoletta Dentico, ansvarlig for globale sundhedsprogrammer i Society for International Development (Sidi)
Hvad var UsAid?
UsAid blev skabt i 1961 under præsident Kennedy. Det bidrog til udrulning af massevaccinationsprogrammer og til kamp mod fejlernæring, pandemier, Hiv, men også til beskyttelse af kvinder udsat for ekstrem vold. Alene i 2024 bestyrede UsAid et budget på mere end 40 milliarder dollars, hvilket anbragte USA på en topplads blandt uddelerne af humanitær hjælp. Mere end 130 lande har haft gavn af disse penge, og for mange af dem var de hovedkilden, for nogle den eneste kilde til landenes investeringer på området.
En humanitær katastrofe
Efter Trumps ordre i januar var alle UsAids midler blevet indefrosset, og i februar blev 1.200 funktionærer under UsAid afskediget, mens yderligere 4.000 blev suspenderede sine die (uden dato for genansættelse). “Disse nedskæringer og disse så hårde, ensidige og arrogante beslutninger har ramt sundhedsprojekterne og projekter af humanitær karakter direkte: lukningen af projekterne repræsenterer en virkelig katastrofe for de lande, der modtog denne finansiering”, forklarer Nicoletta Dentico. Hun præciserer, at ved “katastrofe” forstås ikke bare ting vedrørende “de personer der fik medicin for Hiv, tuberkulose, malaria eller børnesygdomme, men også det sundhedspersonale, der var blevet uddannet i årenes løb og som arbejdede i strukturer finansieret af UsAid. Vi taler om titusinder af personer og deres børn, hvis fremtid er blevet ødelagt. Og jeg refererer særlig til den afrikanske kontekst, hvor der er betaling for videregående uddannelse”.
En beslutning der rammer de skrøbeligste
En bølge af eftervirkninger af lukningen af UsAids programmer rammer helt konsekvent de skrøbeligste: kvinder, børn, de mest sårbare personer, der i dag helt mangler medicin og behandling eller som var afhængige af andre samarbejdsprogrammer. “UsAid repræsenterede 42% af det internationale samarbejde på sundhedsområdet”, præciserer Dentico.
Hvem er blevet ramt
Et konkret eksempel præsenterer Aics – en italiensk udviklingsorganisation når den skriver, at “i Sydafrika har afbrydelsen af finansieringen afbrudt lovende eksperimenter med vaccine mod Hiv og derved udsat vigtige forskningsfremskridt for en risiko. I Houstons havn er der stadig blokeret for 30.000 tons mad, der skulle have været brugt til internationalt hjælpearbejde. Dermed er der risiko for, at fødevarerne fordærves. En analyse fra Center for Global Development har identificeret talrige institutioner, der risikerer, at deres finansiering skæres væk: ’International Development Association (IDA), the African Development Fund (AfDf), the Asian Development Fund (AsDf), the World Food Program (WFP), Global Fund, og Gavi, Vaccinealliancen. Alle disse organisationer risikerer hundredvis af afskedigelser og programmer, der lukkes eller reduceres”.
Børnene er de første der betaler prisen
FN vurderer, at i den historiske periode vi lever i nu har 1 ud af 11 børn i verden brug for humanitær hjælp for ikke at dø. I Nigeria er der lukket 77 initiativer, der var specialiserede i bekæmpelse af fejlernæring af børn. Dermed afbrydes behandlingen af 60.000 børn med fødevarer med højt proteinindhold. (RUTF = "Ready-to-use therapeutic food" - en energi-tæt mad, der er specielt udviklet til behandling af svær, akut underernæring hos børn.)
Unicef er ramt
Unicef – De Forenede Nationers fond for børn – er i Nigeria blandt de vigtigste distributører af Rutf. Der er blevet annulleret 131 millioner dollars i støtte til vaccinationsprogrammer mod børnelammelse, og heller ikke Unhcr – FN´s flygtningeorganisation, er blevet sparet: “det drejer sig ikke bare om mangel på finansiering, men om en ansvarlighedskrise. Omkostningerne ved mangel på handling vil blive målt i lidelse, mangel på stabilitet og en forspildt fremtid”, kommenterer højkommissær Filippo Grandi. I følge Global Humanitarian Overview 2024 har 300 millioner personer brug for beskyttelse og humanitær bistand på grund af krige og klimaændring. Et antal som, medmindre der sker ændringer, med sikkerhed vil stige.
Egoismens pandemi
“ Stillet over for USA´s beslutning er også de europæiske lande ved drastisk at reducere deres investeringer i udviklingssamarbejdet: det drejer sig om Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien”, oplyser Nicoletta Dentico, der forklarer, at “der er ikke fundet en kompensation gennem intervention fra de europæiske lande”. Det er følgelig analysens resultat, at “ vi står over for en slags egoismens pandemi, hvis vi tænker på, at de penge, der er taget fra det internationale samarbejde bliver omdirigeret mod udgifter til genoprustning og forsvar”.
En radikal forandring er nødvendig
“Det som vi bør tænke over – fortsætter Dentico – er, at det på en vis måde var forfejlet, at sundhed i en stor del af landene i det globale Syd kunne være afhængigt af de rige landes samarbejde, dvs. at det skulle afhænge af de rige landes velvillige indstilling. Jeg tror, at det er afsløret og at det på dette punkt er nødvendigt med et stort horisontskift. For dette samarbejde er altid gået arm i arm med en stor, finansiel uretfærdighed. Jeg tænker for eksempel på situationen med gældsætningen”.
Den menneskelige faktor tæller ikke
Når nedskæringerne i resurserne til samarbejde og humanitær bistand som i USA´s tilfælde retfærdiggøres med, at de fører til en bedre allokering af resurserne til interne eller finansielle udfordringer, er det lige så sandt, at i en verden, hvor man er forbundet med hinanden som den vi lever i nu risikerer konsekvenserne at modarbejde deres egne interesser. “Argumentationen for lukningen af UsAid var af absolut ideologisk karakter, siger Dentico. Den humane faktor interesserer ikke særlig meget”. Og for øvrigt ser vi jo lige nu, at den humane faktor hvad angår den amerikanske administration ikke er en prioritet – heller ikke i andre politikker som dem for migranter eller toldpolitikkerne. De Forenede Stater var absolutte hovedpersoner ikke bare finansielt men også hvad angår deres personale, deres kompetencer, deres forskning. Det er klart, at dette chok må fremprovokere nye scenarier, og jeg frygter, det bliver nogle, der ikke vil være alt for kønne at se på”.