MAP

Podcast Aperite portas Podcast Aperite portas 

Tanker om jubelåret 1

Aperite portas

Sammenfatning og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Aperite portas

“Åbn portene!” er titlen på en podcast udgivet af Radio Vaticana i anledning af jubelåret, der blev indledt julenat 2024 af pave Frans. Med pave Bonifatius VIII som “studievært” er der produceret fem podcasts, der fortæller om forskellige aspekter af jubelåret. "Aperite portas” bruges i Den katolske Kirke til at annoncere eller invitere til et jubelår, som er et særligt helligt år med særlige former for aflad og nådegaver. 

Konkret henviser sætningen også til "Aperite Portas Redemptori" (Åbn portene for Frelseren) – en bulle der kom i anledning af 1950-året for Kristi død og forløsning af mennesker. "Anno Giubilare Della Redenzione" (Jubelåret for Forløsningen) blev sat til at løbe fra 25. marts 1983 til 23. februar 1984 under pave Johannes Paul II. 

“ Luk retfærdighedens porte op,

jeg vil gå ind og takke Herren!

 Her er Herrens port,

her går de retfærdige ind!” (salme 118,19 – 20)

Sådan lyder den salme, der læses op, før jubelåret starter ved åbningen af den hellige port i Peterskirken.

I de fem podcasts fortæller Bonifatius VIII om centrale begreber i jubelåret. Bonifatius VIII var den første pave, der med bullen "Antiquorum habet fida relatio" i 1300 udråbte det første ordinære jubelår. Bullen bestemte, at de pilgrimme, der i bøn og andagt besøgte Peterskirken og San Paolo fuori le Mura ville få fuldt aflad. Det første jubelår var en stor succes med op mod to millioner pilgrimme i Rom i hele Europa. Berømtheder som digteren Dante Alighieri og maleren Giotto deltog. Oprindeligt var der jubelår hvert 50. år; men efterfølgende blev tiden mellem to jubelår 25 år. 

I podcasten hører vi forskellige paver i historiske optagelser udlægge meningen med jubelåret. Den 7. maj 1975 siger pave Paul VI ved generalaudiensen: “Deltagelse i jubelåret kræver forandring af hjertet, og dannelse af sjælen, renselse af vores ånd, forandring af vores psykologi og måde at leve på. De må være ikke præget af verdens, men af evangeliets ånd. Denne forandring er vanskelig, især i den moderne verden.

Jesus er vores mester og forbillede. Det er nødvendigt at følge evangeliets forbillede. For at have styrken til det er det nødvendigt at få energi fra Himlen ligesom en bil skal have strøm på batteriet. Vores liv har brug for dette hjælpemiddel. Hvordan får man det? Det er nødvendigt at bede, bede, bede. Vores moderne verden er ved at miste sansen for at bede. Vi har virkelig brug for, at Herren kommer os til hjælp. Det er nødvendigt at åbne døren. Og døren er bønnen”

Også før Bonifatius VIII har der været jubelår. Honorius III indstiftede i 1216 efter anmodning fra den hellige Frans aflad til pilgrimme til Porziunculakapellet ved Assisi i de to første dage af august. Pave Calixtus II begyndte i 1122 skikken med at give aflad til Santiagopilgrimme, hver gang apostlens fest falder på en søndag.  Coelestinus V indførte i 1298 aflad til pilgrimme, der kommer til Santa Maria di Collemaggio den 28. og 29. august.

26 juli 2025, 10:39