杏MAP导航

Paolo Ondarza 鈥� Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz 鈥� Vatikanstaten

Urban VIII begyndte som den første pave den 10. maj 1626 sit første sommerophold i Castel Gandolfo, skriver Paolo Ondarza i Vatican News.

Pavens sommerresidens er bygget ovenpå resterne af kejser Domitians (81-96 e.Kr.) sommervilla Albanum Domitiani, der lå på en kæmpegrund på 14 kvadratkilometers ned til Albano-søen. Adelsfamilien Gandolfi, der stammede fra Genua, byggede et slot oven på ruinerne. Slottet kom i 1596 i familien Savellis eje, og blev eksproprieret i forbindelse med at familien blev insolvent. I 1604 overgik slottet til Den hellige Stol.

Historien om den pavelige sommerresidens

Efter Urban VIII Barberinis ønske blev slottet omdannet til sommerresidens for paven. Den arkitektoniske side af sagen blev betroet til Carlo Maderno (en nevø til Domenico Fontana som bl.a. var arkitekt og byplanlægger for pave Sixtus V) og udsmykningen indenfor til Simone Lagi. I århundredernes løb har mange arkitekter og billedkunstnere arbejdet videre på bygningerne. Under Alexander VII bidrog Bernini, under Clemens XIV blev den nærved liggende Villa Cybo købt, og Paul V restaurerede de antikke akvædukter. I en lang periode på ca. 60 år blev bygningen ikke brugt efter at Kirkestaten var blevet indlemmet i det forenede Italien i 1870.

Haverne og det astronomiske observatorium

Takket være Lateranpagten i 1929 blev Castel Gandolfo igen pavernes sommerresidens i den varme sommerperiode. Bygningerne blev restaurerede, og de tre parker Giardino del Moro, Villa Cybo og Villa Barberini blev lagt sammen. I 1934 flyttede det pavelige astronomiske observatorium kaldet Specola Vaticana under jesuitternes ledelse til Castel Gandolfo.

Pave Leo XIV

Den sidste pave i Castel Gandolfo, var Benedikt XVI, der boede der fra sin abdikation og indtil han flyttede permanent tilbage til Vatikanstaten for at bo dér i klostret Mater Ecclesiae. Pave Leo XIV har nu genoptaget traditionen og bor på slottet fra den 6. til den 20. juli og senere fra den 15. til den 17. august. Pave Leo har allerede besøgt slottet to gange før 鈥� den 29. maj, da han besøgte Borgo Laudato Si鈥� og det apostoliske palads og efterfølgende den 3. juli, hvor han vendte tilbage for at følge byggearbejdet i Villa Barberini, hvor han bor under sit sommerophold. I den tid vil stedets Antiquarium, der ligger i bygningernes stueetage være lukket for publikum. Indtil nu har stedet, hvor der er gjort betydelige arkæologiske fund 鈥� opdaget mellem 1841 og 1931 - været tilgængeligt for alle efter pave Frans鈥� ønske.

Pave Frans besøgte sommerresidensen uden at overnatte der tre gange. Første gang var den 23. marts 2013, mens Benedikt XVI boede der midlertidigt efter sin abdikation. Beslutningen om at skabe Borgo Laudato Si鈥� går tilbage til 2013. Borgo Laudato Si鈥� omfatter nogle områder af de pavelige villaers haver. I Villa Cybo er det meningen, der skal være aktiviteter, som understøtter pave Frans intentioner med Laudato Si鈥�.

Disse områder er der offentlig adgang til

Hjertet i museumsområdet er det apostoliske palads. Adgangsbilletten kan købes i det apostoliske palads 鈥榖illetkontor eller over Vatikanmuseernes hjemmeside. Den giver adgang til galleriet med portrætter af alle paverne fra 1500 til i dag og til anden sal, hvor paverne færdedes dagligt. Tidligere var disse værelser kun tilgængelige for pavens nærmeste medarbejdere. Det drejer sig om: la Sala del Concistoro (koncistoriesalen), la Sala dei Palafrenieri (staldpersonalets sal), la Sala del Trono (Tronsalen), Sala degli Svizzeri (schweizergardens sal), pavens soveværelse, hans privatkapel med kopien af Vor Frue af Czestochowa, biblioteket og pavens studereværelse.

Børn blev født i pavens seng

Museumsbilletten giver også adgang til sommerresidensens historiske samlinger og de nye udstillingsområder, der blev indviede i februar 2024. P.t. giver billetten adgang til tre udstillinger: 鈥淏ellini og Sodoma 鈥� Kristi lidelse鈥�, værelset med Rafaels gobelin 鈥淪teningen af den hellige Stefan鈥� og 鈥淐astel Gandolfo 1944鈥�. Dette sidste værk minder om, at residensen som følge af bestemmelserne i Lateranpagten var extraterritorialt område. Efter pave Pius XII鈥� s bestemmelser blev sommerresidensen under krigen tilflugtssted for mere end 12.000 lokale på flugt for bombardementerne. Under de Allieredes bombardement den 10. februar 1944 døde mere end 500 personer, der havde søgt tilflugt på stedet. Ca. 40 børn blev født i pavens seng: de første to var et tvillingepar, som forældrene i taknemmelighed gav navnene Eugenio Pio og Pio Eugenio til ære for pave Pius XII (Eugenio Pacelli)

Turistbesøg er stadig muligt

Mens pave Leo XIV befinder sig i sommerresidensen, vil der fortsat være adgang til den del, der nu er museum, men med nogle ændringer af åbningstiden 鈥� især om søndagen i forbindelse med Angelusbønnen på Piazza della Liberta` foran sommerresidensen eller ved pavens andre offentlige aktiviteter. Ud over Giardino del Moro (maurerens Have) og Giardino Segreto (den hemmelige have) er der også mulighed for en særlig visit i de områder, der sædvanligvis er lukkede for publikum og fortæller om pavernes privatliv. Det drejer sig om steder som Urban VIII s kapel, billardsalonen eller musikværelset. Mens pave Leo er i residensen, vil observatoriet Specola Vaticana være lukket for publikum.

Leo XIV skal bo i Villa Barberini

Till forskel fra sine forgængere bor Leo XIV ikke i det apostoliske palads, men i Villa Barberini, der ligger ved et stort parkområde. Bygningen var oprindeligt et lille palæ bygget på initiativ af Scipione Visconti i det 17. århundrede og på den tid kendt som 鈥淢ompecchio鈥�. I 1630 blev det købt af Taddeo Barberini, en nevø til Urban VIII, der udvidede bygningskomplekset og reorganiserede haven, der blev beriget med olivenlunde, frugthaver, hække og en sti med belægning af tufsten anlagt over det underjordiske galleri i Domitians villa.

Efter Urban VIII鈥� s død i 1644 blev arbejderne på villaen afbrudt. Arvingen Maffeo Barberini overtog ejendommen, og hans søn Francesco, der var blevet kardinal, lod i 1706 bygge en ny port, som kareterne kunne køre igennem. Villaen overgik derefter til Cornelia Costanza Barberini, der giftede sig med Giulio Cesare Sacchetti. Sandsynligvis bestilte hun fresken på den repræsentative etage af Giovan Francesco Buonamici, der forestiller 鈥� overgivelsen af Palestrinas nøgler til Taddeo Barberini鈥�.