Blodbadet på børn i Gaza
Roberto Paglialonga - Città del Vaticano Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Det spørgsmål, som man ikke kan lade være med at stille, er: hvorfor? Hvorfor er så mange liv gået tabt – liv der ikke engang var på vej til at komme ind i voksenalderen? Torsdag var der endnu et blodbad i den uendeligt lange række af drab på børn. De blev ramt, da de var forsvarsløse i et øjeblik, hvor de var maksimalt skrøbelige. Ni blev dræbt, mens de stod i kø for at modtage mad og blive hjulpet i Deir el-Balah. Man taler om terapeutisk hjælp, fødevarehjælp, altså ting der redder liv og er væsentlige i mere end en betydning. Men cirka 20.000 børn menes at være døde siden krigen begyndte.
Unicef udtaler sig
Der er helt indlysende ikke noget plausibelt svar på det retoriske spørgsmål. Kun vrede og afsky står tilbage. Det er simpelthen noget, som er ufatteligt, sagde generaldirektør for Unicef, Catherine Russell, om aftenen. I mængden var der sammen med børnene mødre, der håbede på “et redningsanker efter måneder med sult og desperation”. Og i stedet blev dem der var tilbage og ikke var faldet under beskydning tvunget til at græde over dem i en hospitalsseng. Dette er “den grusomme virkelighed, som mange i Gaza stilles overfor i dag”. Først sultne på grund af mangel på “ utilstrækkelig hjælp der fik lov til at komme ind på territoriet”, nu dræbt i en konflikt hvor man ikke respekterer “det grundlæggende ansvar for at beskytte civile”. Men børnene “risikerer på den måde at dø af sult, mens risikoen for hungersnød vokser”, konkluderede Unicef.
Paven chokeret over brug af sult som krigsvåben
I et budskab til FAO for få dage siden udtrykte pave Leo, at han er chokeret over brugen af sult som våben i en krig. At dræbe børn betyder at udslette fremtiden og dermed håbet om en virkelig fredsproces mellem Gaza og Palæstina. Med risiko for at de få, der vil overleve, vokser op og næres af den fanatisme og det had, som man netop ønsker at rykke op med rode.
FN: efter 130 dage er der kommet brændstof ind i Gazastriben
For første gang efter 130 dage er det lykkedes for FN at få brændstof ind. Men det er alligevel ikke nok, forlyder det fra De forenede Nationers talsmand “ til at dække energibehovet for en dag”. Og fra forhandlingerne er der endnu ikke kommet noget definitivt nyt. Samtalerne fortsætter i Doha, mens den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har forladt Washington. Men hvor længe skal man endnu vente på at lukke "ondskabens afgrund"?