Glem ikke Ukraine
Lisbeth Rütz 鈥� Vatikanstaten
Pave Leo XIV mødte i forbindelse med generalaudiensen onsdag den 11. en gruppe ukrainske unge på mellem 10 og 17 år. 鈥淒et var utroligt. Jeg vil sige, at jeg endnu i dag ikke er helt klar over alt det, der er sket鈥�. Sådan beskriver Tetiana, 17-årig ukrainsk pige, i Vatican News sit ophold i Italien 鈥� langt væk fra krig og bomber. Sammen med 31 andre unge ukrainere mødte hun pave Leo XIV under generalaudiensen den 11. juni på Peterspladsen. Ungdomsgruppen kommer fra den græsk-katolske kirke i Kharkiv, den andenstørste by i Ukraine. Byen ligger kun få kilometer fra den russisk-ukrainske grænse. Rejsen var arrangeret af Caritas i samarbejde med forskellige italienske humanitære organisationer.
Paven støtter Ukraine og beder for det
鈥淎t se paven er allerede i sig selv en stor ting. Men at være på det samme billede som ham er noget, du ikke engang kunne forestille dig. Det er virkelig følelser, som ikke kan udtrykkes i ord鈥�, siger Vitaliy 15 år. Søster Oleksia Pohrsnychna fra Sankt Joseph kongregationen, der har virket ved Sankt Nikolaj katedralen siden 2018, beskriver mødet med paven som et øjeblik med stor glæde, især også fordi paven forsikrede dem om sin forbøn.
鈥淕lem ikke Ukraine鈥� var hvad en af gruppens frivillige italienske hjælpere bad om. 鈥淣ej, aldrig鈥�, var det prompte svar fra paven.
Mindet om Maria
Under mødet overrakte en gruppe unge et billede af deres kammerat, den 12-årige Maria, til paven. Hun var ude at købe ind sammen med sin mor, da hun for lidt mere end et år siden blev dræbt af en bombe 鈥� kort tid før hun skulle have været med sine kammerater på en tur til Italien. 鈥淒et var som om de var til stede i gruppen. Jeg tror, et bånd er blevet endnu stærkere i disse dage鈥�, siger en af de frivillige i gruppen.
Børn der møder en svær virkelighed
De ukrainske unge fortæller Vatikanets medier om en meget vanskelig hverdag, hvor de ikke kan mødes med venner og hvor hverdagen er præget af bombenedslag, ødelagte huse og utallige evakueringer. 鈥淰ores rutine er der helt vendt op og ned på, vores søvn er forstyrret, vi må hele tiden søge i ly, og vi lever konstant i stress鈥�, fortæller Tetiana, der udtrykker glæde over, at hendes italienske kammerater kan leve et roligt liv uden frygt. 鈥淪æt pris på disse øjeblikke, sæt pris på et roligt liv. For da krigen kom, begyndte folk også at værdsætte de mindste og ubetydeligste ting鈥�, fortæller hun. Under opholdet i Italien har de ukrainske unge boet i italienske familier og deltaget i forskellige aktiviteter arrangeret af det lokale sogn. I en tid, hvor konstante bombardementer har været den barske hverdag for de unge ukrainere, har det været af stor betydning for dem at være et sted, hvor de trygt kan gå i seng uden at være bekymrede for, hvornår næste bombe kommer, fortæller sr. Oleksia.
