Laudato si' - ti år efter pave Frans’ råb efter omsorg for vores klode
Salvatore Cernuzio - Vatikanstaten
Den 24. maj 2015 gik pave Frans sociale rundskrivelse om holistisk økologi i trykken. Encyclikaen Laudato si' var udtryk for et nyt paradigme om retfærdighed for en klode, der som Guds gave alt for ofte mishandles, udplyndres og vansires af sine beboere. Dokumentet, hvis titel er taget fra Den hellige Frans´ Solsang, blev øjeblikkeligt en hjørnesten i den argentinske paves læreembede og referencepunkt for talrige initiativer til gavn for naturen og inspirationskilde til politiske og sociale programmer. Dokumentet samler under en kollegialitetens optik forskellige refleksioner fra verdens bispekonferencer i verden og afsluttes med to bønner, en interreligiøs og en kristen for bevarelse af Skaberværket. I dens seks kapitler forenes bekymringen for Skaberværket med appellen om en afvejning af hensynene til de fattige, engagementet i samfundet, indbydelsen til indre fred. Paven kom med en stærk appel til en “økologisk omvendelse”, en “kursændring” for at mennesket skulle påtage sig ansvaret for et engagement i “helbredelsen” af dette hjem, som Herren har givet os. Et engagement der udspringer af den kristne tro selv. Pave Frans’ “råb” blev otte år efter gentaget med Laudate Deum, endnu en apostolisk exhortation fra pave Frans, der uddyber og afslutter rundskrivelsen fra 2015, hvor paven konstaterer den utilstrækkelige reaktion og opfølgning og gentager alarmen om et umiddelbart forestående “bristepunkt”.
Oversættelse – Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Video: Vatican News