Kardinalerne drøfter Kirkens udfordringer
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten.
1. generalkongregation den. 22. april: Ca. 60 kardinaler var til stede. Man startede med bøn for den afdøde pave og afsigelse af bønnen Adsumus. Paragraf 12 og 13 i Universi Dominici Gregis med reglerne for afvikling af pavevalg blev læst op. Kardinalerne aflagde ed i overensstemmelse med bestemmelserne i Universi Dominici Gregis.
Camerlengoen, kardinal Kevin Farrell, læste pave Frans´ testamente op. Datoen for pavens begravelse blev fastlagt.
2. generalkongregation 23. april: 103 kardinaler til stede. Indledning med bønnen Veni Sancte Spiritus. Møde i aula Paolo VI. Edsaflæggelse for de kardinaler, der endnu ikke havde aflagt ed. De 23 første paragraffer i Universi Dominici Gregis blev læst op. Det er reglerne for, hvad der foregår, mens paveembedet er vakant og hvordan pavevalget skal foregå
3. generalkongregation 24. april: 113 kardinaler til stede.34 indlæg. Kardinalerne delte en refleksion om Kirken og om verden. Der blev taget beslutninger vedr. novendiali – de ni sørgedage, der indledes med pavens begravelsesmesse som den første.
4. generalkongregation 25. april: 149 kardinaler til stede. 33 indlæg. Ceremonimesteren, monsignor Diego Ravelli forklarede, at ifølge bestemmelserne fra paven skal pave Frans begraves snarere som en hyrde end som en pave. Bestemmelserne blev fastlagt i 2024 i Ordo Exseuiarum Romani Pontificis. Der kom 33 indlæg om forskellige tematikker i Kirken.
5. generalkongregation 28. april: mere end 180 var til stede. Heraf 124 valgberettigede. Ca. 20 indlæg om Kirkens forhold til verden i dag, evangelisering, forhold til andre religioner, misbrug, individualisme, relativisme, ensomhed, Jesus som svar på det, verden har brug for. Hvilke egenskaber skal den kommende pave besidde? Fastlæggelse for åbning af konklavet til den 7. maj.
6. generalkongregation 29. april: 183 kardinaler var til stede. Heraf 124 med valgret. Omkring 20 indlæg. Igen fokus på hvordan kirken skal få sit budskab ud i dagens kulturelle kontekst.
Meddelelsen om at kardinal Becciu` frivilligt afstår fra at deltage i konklavet på grund af en verserende straffesag mod ham ved Vatikanets domstol blev modtaget med tak.
7. generalkongregation 30. april: 181 kardinaler var til stede - heraf 124 stemmeberettigede. Den hellige Stols økonomiske situation. Polarisering og splittelse i kirke og samfund, synodalitet, bispekollegialitet, præstekald, gudviet liv, åndelig og pastoral fornyelse af kirken. Indlæg fra kardinal Marx for at præsentere udfordringerne med kirkens økonomi og det voksende underskud for Vatikanet De økonomiske strukturer skal understøtte reformerne. Indlæg fra Schönborn, der er medlem af den kommission, som overvåger IOR (Vatikanets kreditinstitut grundlagt i 1942 af Pius XII. Indlæg fra den pavelige almissegiver Konrad Krajewski, indlæg fra kardinal Vergez, præsident emeritus for Vatikanets guvernatorat, dvs. Vatikanstatens statsforvaltning.
Indlæg om polariseringen i samfundet og splittelsen i samfundet. Under indlæggene kom der mange referencer til koncilsdokumenterne, bl.a. Lumen Gentium og Gaudium et Spes.
8. generalkongregation 2 maj: 180 kardinaler var til stede. 120 med valgret. 25 kardinaler tog ordet. Bl.a. blev følgende drøftet: evangelisering som det centrale for pave Frans. Hvordan får vi en broderlig, evangeliserende kirke, der kan udbrede Kirkens budskab til alle- specielt de unge? Der var særligt fokus på østkirkerne, deres lidelser, men også deres vidnesbyrd. Nødvendigheden af effektiv evangelisering på alle niveauer fra sognekirke til kurie blev drøftet. Kirkens liturgi, kanonisk ret, synodalitet og dens sammenhæng med kollegialitet, mission og sekularisme. Hvordan tackles den stigende afkristning? Kontinuitetens hermeneutik mellem tre pontifikater – Johannes Paul II, Benedikt XVI og Frans. Finansskandaler og seksuelt misbrug blev drøftet. Matteo Bruni, leder af Vatikanets pressetjeneste, dementerede under dagens pressemøde, at statssekretær Pietro Parolin skulle have helbredsproblemer. En skorsten er nu installeret på taget af Det Sixtinske Kapel til brug for afbrænding af stemmesedlerne under konklavet.
9. generalkongregation 3. maj: 177 kardinaler var til stede. Heraf 127 med stemmeret. Der kom
26 indlæg af forskellig kirkelig og pastoral relevans. Kirken som udtryk for et favnende fællesskab blev drøftet. Der var et ønske om, at Kirken ikke lukker sig om sig selv. Der blev talt om jubelåret, hvor håbet er tema. Vi har alle brug for håb, og vi er håbets pilgrimme. Kirken må ikke være autoreferentiel. Den må ikke bare lukke sig inde i sin egen verden. Evangelii gaudium blev citeret hyppigt. Det blev understreget, at den kommende pave skal påtage sig at videreføre de processer, som allerede er sat i gang. Kirken skal arbejde for broderskab. Den har et ansvar for at fortsætte pave Frans´ magisterium. Det økumeniske samarbejde mellem kirkerne skal fortsætte.
10. generalkongregation den 5. maj fra kl. 9 formiddag:
Der kom 26 indlæg om forskellige temaer – bl.a. bekymringerne for splittelse i Kirken, udfordringer i forbindelse med udbredelsen af troen, omsorg for skaberværket, behovet for en øverste hyrde, der er tæt på mennesker i en mere og mere fragmenteret verden.
132 med valgret deltog i mødet i den nye synodeaula sammen med 47 kardinaler uden. Der kom 26 indlæg. Hvert indlæg fik 5 minutters taletid. Forventningerne til den kommende pave blev skitseret. “Mange har forventninger om en hyrde, der er tæt på mennesker som tegn på fællesskab i en verden, hvor verdensordenen er i krise. En skikkelse der bør være nærværende, i stand til at bygge bro og være vejviser, én der kan gøre det lettere at skabe fællesskab med en menneskehed, der er desorienteret og kendetegnet ved krise i verdensordenen”, sagde Matteo Bruni, leder af Vatikanets pressetjeneste, ved den daglige orientering af pressen.
Mange temaer blev behandlet, bl.a. flg.: kanonisk ret, Vatikanstatens rolle, Kirkens opgave som missionær, Caritas´ rolle som fortaler for de fattige, omsorgen for skaberværket, en verden fuld af krig og splittelse. Præste- og ordenskald, familien, børneopdragelse blev diskuteret. Der blev hyppigt refereret til koncilsdokumenterne, bl.a. Dei Verbum. Andre emner var Guds ord, eukaristien, Kristus i de fattige.
Der blev udtrykt bekymring for splittelser i Kirken, der som udtrykt af Matteo Bruni på pressebriefingen, siger, at” Evangeliet har mening for verden i dag som et kald til ansvarlighed”.
11. generalkongregation den 5. maj kl. 17 - 19: Kardinalerne fortsatte deres refleksioner omkring den kommende pave. Ca. 170 var til stede – heraf 132 med valgret. Ca. 20 forskellige indlæg. Forskellige temaer blev drøftet – herunder ansvaret for at støtte den kommende pave. Ønsket om en “pastoral pave” blev udtrykt. Ønske om dialog og udbygning af forbindelserne til forskellige religiøse og kulturelle verdener. Man drøftede migration som en positiv udfordring for Kirken. Udfordringer med sekteriske bevægelser blev drøftet.