杏MAP导航

S?k

Leo XIV: stop krigshandlinger i Gaza – respekter menneskerettighederne fuldt ud Leo XIV: stop krigshandlinger i Gaza – respekter menneskerettighederne fuldt ud 

Leo XIV: stop krigshandlinger i Gaza – respekter menneskerettighederne fuldt ud

“Hver eneste person har altid en ukr?nkelig v?rdighed”, erkl?rer paven ved afslutningen af onsdagens generalaudiens p? Peterspladsen, mens israelske milit?re styrker bes?tter Gaza City.

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz – Vatikanstaten.

Jeg fornyer appellen til våbenhvile, til løsladelse af gidslerne, til den diplomatiske og forhandlede løsning, til fuld respekt for international ret.

Fra Peterspladsen lyder pave Leo XIV´s stemme ind i de bombardementer, som fra natten til den 16. har ramt Gaza City. Midt i det, de israelske militære styrker har defineret som “slutfasen” i jævningen af den palæstinensiske enklave med jorden for at tilintetgøre Hamas og befri alle de bortførte gidsler kommer paven ved afslutningen af generalaudiensen med sin appel om en “fredens morgenrøde” i dette forpinte land. Det sker, efter at der allerede er rapporteret mere end 100 ofre, 140 bygninger er ramt og ca. 370.000 civile er på flugt.

Jeg udtrykker hermed min dybeste forbundethed med det palæstinensiske folk i Gaza, der fortsætter med at leve i frygt og overleve under uacceptable forhold. Endnu en gang er det tvunget til at forlade sin egen jord.

Gaza, den internationale spænding og frygten for en eskalering i Europa lå underforstået i pavens ord.

Stop for krigshandlinger, løsladelse af gidsler, internationale løsninger

Allerede tirsdag aften, da paven forlod sin residens i Castel Gandolfo og besvarede et spørgsmål fra en af journalisterne om ”udvandringen” fra Gaza, viste han sin bekymring for de mange, der “ikke har et sted at tage hen” og for dem, der ønsker at blive. Som den første af alle nævnte han sognepræst i Den hellige Families Sogn, fader Gabriel Romanelli, som han er i konstant kontakt med og som sammen med søstrene i sognet bliver ved med at være sammen med de cirka 450 personer, der er flygtet ind i kirkens bygninger. “Det er virkelig nødvendigt at søge en anden løsning “, sagde paven tirsdag aften. Og til audiensen på en fyldt Petersplads med fast stemme og med rynkede bryn pegede paven på vejene til en mulig løsning: stop krigshandlingerne, slip gidslerne fri, før dialog og forhandlinger, “fuld” respekt for international humanitær folkeret.

En fredens og retfærdighedens morgengry

Som lå han på knæ og bad for det, mindede pave Leo om, at “enhver person har altid en ukrænkelig værdighed, der bør respekteres og beskyttes”. Han sagde det “ foran den almægtige Guds øjne, Ham der har befalet “du må ikke slå ihjel” og stillet over for hele historien”. Herfra en opfordring til alle troende og ikke bare dem:

Jeg opfordrer alle til at tilslutte sig min bøn, hvis mål er, at der snart skal komme en fredens og retfærdighedens morgen.

 

Bøn om den hellige Stanislaw Kostkas hjælp

Kort før, mens han hilste på de polske troende, mindede paven om torsdagens liturgiske fejring af Stanislaw Kostka, en ung polsk jesuit på 18 år. Paven sagde: “Lad ham være et eksempel og en inspiration for de nye generationer af troende der søger Guds vilje og på den modige efterfølgelse af det kald, man har modtaget”.

Jeg betror Polen og freden i verden til Hans indgriben

“Tak for hilsener på min navnedag”

Før den afsluttende velsignelse takkede paven – tidligere Robert Francis Prevost - for hilsenerne på sin navnedag onsdag, på dagen for den liturgiske fejring af den hellige Roberto Bellarmino. Der var mange skilte med lykønskninger, og blandt dem blev der lagt mærke til et fra et barn, der blev løftet op og viste et skilt med teksten “God navnedag”. Paven modtog også lykønskninger fra talerne på diverse sprog, der afløste hinanden under audiensen.

Før jeg slutter, ville jeg gerne takke jer alle sammen for de hilsener, der er kommet på min navnedag. Mange tak!

18 september 2025, 08:36