V?r frimodig! Rejs dig, Han kalder p? dig!
Oversættelse – Lisbeth Rütz Vatikanstaten
Helbredelsen af den blinde ved Jeriko
Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.
Pavens katekese
Kære brødre og søstre
Med denne katekese vil jeg gerne, at vi retter vores blik mod et andet væsentligt aspekt af Jesu liv, dvs. Hans helbredelser. Derfor inviterer jeg jer til at lægge de mest smertende eller skrøbelige dele af jer, de dele af jeres liv hvor I føler, I er gået i stå, frem for Kristi hjerte. Lad os tillidsfuldt bede Herren om at lytte til vores råb og helbrede os!
Den person, der ledsager os i denne refleksion, hjælper os til at forstå, at man aldrig skal opgive håbet, heller ikke når vi føler os fortabte. Det drejer sig om Bartimæus, en blind tigger, som Jesus møder ved Jeriko. (jvf. Markus 10,40-52). Stedet er betydningsfuldt: Jesus er på vej til Jerusalem, men han begynder så at sige sin rejse fra den “underjordiske verden” i Jeriko – en by der ligger under havets overflade. Med sin død gik Jesus hen for at hente den Adam op, der var faldet og som repræsenterer hver eneste af os.
Bartimæus betyder “søn af Timæus”. Det beskriver denne mand gennem en relation, og alligevel er han på dramatisk vis alene. Men dette navn kunne også betyde “ærens søn” eller “beundringens”. Det er lige præcist det modsatte af den situation, han befinder sig i. Og fordi navnet er så vigtigt i den hebraiske kultur, så vil det sige, at Bartimæus ikke kan leve det, han er kaldet til at være.
Til forskel fra den store flok mennesker, der går bag Jesus, er Bartimæus ikke i bevægelse. Evangelisten siger, at han sidder ved vejen, altså har han brug for nogen, der kan få ham på fode og hjælpe ham med at genoptage vandringen.
Når vi ikke ser en udvej
Hvad kan vi gøre, når vi er i en situation, der synes uden udvej? Bartimæus lærer os at søge de resurser, vi har inden i os, og som er en del af os. Han er en tigger, han forstår at spørge, ja, han kan endda råbe! Hvis du virkelig ønsker noget, så gør du alt for at få det, også selv om de andre bebrejder dig, ydmyger dig og siger til dig, at du skal lade være. Hvis du virkelig ønsker det, så fortsæt med at råbe!
Bartimæus’ råb gengives af Markusevangeliet: “ Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!” (v.47) – det blev en temmelig kendt bøn i den orientalske tradition, som også vi kan bruge: “Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig”.
Slip trygheden!
Bartimæus er blind; men paradoksalt nok ser han bedre end de andre og genkender Jesus! Jesus stanser ved hans råb og lader ham kalde (jvf. v. 4), for der findes ikke et råb, som Gud ikke hører, også selv om vi ikke er bevidste om, at vi henvender os til ham (jvf. Es. 2,23). Det virker mærkeligt, at når Han står foran en blind mand, går Jesus ikke straks hen til ham; men hvis vi tænker godt efter, er det den måde Bartimæus’ liv igen kommer i gang på: Han skubber ham til at rejse sig op igen, Han stoler på, han kan gå. Denne mand kan rejse sig igen, han kan genopstå fra sin situation, der lignede døden. Men for at gøre dette må han gøre en betydningsfuld gestus: han må kaste sin kappe væk (jvf. v.50)
For en tigger er kappen alt: den er sikkerhed, hjem, forsvar der beskytter ham. Loven viste omsorg for tiggerens kappe og pålagde at give den tilbage om aftenen, hvis den skulle blive taget i pant (jvf. 2. Mos 22,25) Mange gange er det, der blokerer os, netop vores tilsyneladende sikkerhed, det som vi tog på for at forsvare os og som i stedet hindrer os i at gå for at komme hen til Jesus og lade sig helbrede. Bartimæus må vise sig for ham i al sin sårbarhed. Dette er det grundlæggende skridt på enhver vandringens vej.
Er vi villige til at lade os helbrede?
Også det spørgsmål Jesus stiller ham synes mærkeligt: “Hvad vil du jeg skal gøre for dig” (v.51) Men i virkeligheden skal man ikke tage det for givet, at vi er villige til at lade os helbrede for vores sygdomme, nogle gange foretrækker vi at stå fast for ikke at påtage os ansvar. Bartimæus’ svar har en dyb betydning: han bruger verbet anablepein, der kan betyde “se igen”, men som vi også kunne oversætte med “løfte blikket”. Bartimæus vil ikke blot vende tilbage og se, han vil også genfinde sin værdighed! For at se opad er det nødvendigt at løfte hovedet. Nogle gange blokeres mennesker, fordi livet har ydmyget dem, og de ønsker kun at genfinde deres værdi.
Det som frelser Bartimæus og os alle er troen. Jesus helbreder os, for at vi kan blive frie. Han inviterer ikke Bartimæus til at følge ham, men Han siger til ham, at han skal gå, han skal gå ud på vandring (jvf. v. 52) Men Markus slutter fortællingen ved at sige, at Bartimæus fulgte Jesus. Han tog et frit valg om at følge Ham, som er Vejen!
Kære brødre og søstre, lad os tillidsfuldt bære vores og også vores kæres sygdomme frem for Jesus, lad os bære smerten frem på vegne af dem, der føler sig fortabte og uden udvej. Lad os også råbe for dem, og vi er sikre på, at Herren vil lytte til os og vil standse.
