杏MAP导航

Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

I et interview i dagbladet "La Stampa" beder statssekretær Pietro Parolin om, at man - stillet over for “den enorme tragedie der udspiller sig” - “ straks fjerner blokaden for humanitær hjælp”. I Ukraine bør man arbejde for en fred, der “tager vare på alles værdighed uden ydmygelser”. “Genoprustningen af Europa bringer stabiliteten i fare” – “det haster med en koordineret anstrengelse - en fredsproces”.

Kardinal og statssekretær Pietro Parolin, hvilke skridt skal der tages efter det ineffektive topmøde i Istanbul for at forsøge at standse fjendtlighederne i Ukraine?

“Det mislykkede topmøde i Istanbul kan og bør ikke markere slutningen på anstrengelserne for at standse krigen. I trofasthed mod sin fredsmission fornyer Den hellige Stol med kraft sin appel til ikke at overgive sig til voldens logik og til den falske realisme, der gerne vil se krig som uundgåelig. Ingen krig er uundgåelig, ingen fred er umulig. Våbnene kan og bør tie for at give plads til håbet om fred. Evangeliet beder om det, og de folk, der lider, råber efter det. Pave Leo XIV har taget denne opgave på sig: “Jeg vil gøre mit yderste for at denne fred kan udbredes. Den hellige Stol står til disposition, for at fjenderne kan mødes og se hinanden i øjnene, for at de igen kan få den værdighed, de fortjener, fredens værdighed”. Selvom topmødet i Istanbul ligner en fiasko, ønsker jeg mig, at det dog kan betragtes som et første skridt mod fred”.

Paven har fremhævet, hvor meget det haster med en “retfærdig og vedvarende” fred i Ukraine: hvad betyder det konkret?

“ Det betyder frem for alt, at der ikke eksisterer en autentisk fred, hvis den kun er resultatet af en påtvungen løsning eller af gensidig frygt. En sand fred bygges op indefra; den er frugten af en dybtgående, respektfuld og seriøs dialog mellem de involverede parter. Og en fred mellem staterne er kun “varig”, hvis den bygger på det solide grundlag, som international ret er, på respekt for retfærdighed og frihed, ikke på en skrøbelig ligevægt, der garanteres af våben. Kirken og Den hellige Stol fortsætter med at støtte både de internationale aktører og de ansvarlige for nationerne, og den beder alle om ikke at lukke døren for dialog, for kun således vil vi kunne se en dag, hvor der vil være en autentisk, retfærdig og vedvarende fred. Kirken vil også støtte dem, der ofte i stilhed og i bøn skaber veje for fred, for de er de sande fredsstiftere. “

Genoprustningen ser ud til at accelerere i forskellige dele af verden. Vi kan jo begynde med Den europæiske Union. Hvordan stiller den hellige Stol sig? Hvordan skal man opfatte begrebet legitimt forsvar?

“ Den vækst i militære omkostninger, vi har set i de seneste år og hvis dynamik for kort tid siden er blevet intensiveret viser, hvor stærk en opfattelse vi har af en verden, der er usikker og fragmenteret. Selv om ethvert lands anstrengelser for at bevare suverænitet og sikkerhed er legitim, så må man altid spørge sig selv om, i hvilket omfang styrkelsen af den militære magt kan få tilliden mellem landene til at vokse og bidrage til en varig fred. Selvom den voldsomme vækst i våben giver en strategisk fordel, der ofte eftersøges, indebærer den også risikoen for yderligere at øge oprustningen, for  at gøre truslen og angsten for den anden stærkere, for at bidrage til en destabilisering, der kan føre til en dramatisk situation for alle. Det haster med at genfinde en fredelig balance i internationale forhold og fortsætte i et koordineret engagement for en kraftanstrengelse i fredens og nedrustningens tjeneste”.

Konflikten i Gaza bliver stadig ved med at forårsage mange menneskers død. Hvordan stiller Den hellige Stol sig til den israelske regerings handlinger?

” Som i andre konflikter er Den hellige Stol ikke enig i brug af krig som strategi for at løse problemer og lige som størstedelen af det internationale samfund beder den om, at blokaden for humanitær hjælp fjernes straks. Er det acceptabelt i 2025 at måtte se på, hvad der sker i Gaza, hvor den civile befolkning udsættes for en enorm menneskelig tragedie? Indtil nu har de to gange våbenhvile som resultat haft befrielsen af mere end 140 gidsler og vist, at forhandling har sin egen iboende effektivitet, især i en så kompleks kontekst. Som mange lande ønsker det, mener også Den hellige Stol, at disse forhandlinger bør blive en del af en politisk proces, der stiler mod at løse det israelsk-palæstinensiske problem mere globalt og stabiliserer Mellemøsten”.

Er den israelske præsident Isaac Herzogs tilstedeværelse ved Leo XIV´s indsættelsesmesse et signal på en ny kurs i de diplomatiske relationer mellem Vatikanet og den jødiske verden?

” Den hellige Stol har aldrig lukket døren for nogen. I det seneste tiår, der er gået, har der været én verdensleder, der konstant har fordømt antisemitismen uden “hvis” og uden “men”, og det har netop været pave Frans, som flere gange har understreget, at “den der er kristen kan ikke være antisemit”, som det også er blevet anerkendt af mange jødiske fællesskaber. Derfor vil pave Leo XIV fortsætte med at udvikle de jødisk-kristne forbindelser, som der fra katolsk side aldrig er stillet spørgsmål ved, heller ikke når man ser det foruroligende fænomen, at nogle jøder i Jerusalem kommer med ondskabsfulde udfald mod kristne. Hvad angår Herzog, er han præsident for en stat, og han handler på et andet plan end det religiøse eller det politiske. Det er et plan, som Den hellige Stol håber at dyrke i en proces frem mod en retfærdig og vedvarende fred og af fælles interesse for de to stater”.

De forenede Stater og Kina ser ud til at styre hen mod en ny, bipolar global verdensorden. Hvordan skal denne geopolitiske og økonomiske dynamik konfronteres?

“ Den hellige Stol er fortsat overbevist om, at dialog er den eneste farbare vej for at undgå, at divergenserne mellem disse to lande og deres respektive interesser degenererer til stærke modsætningsforhold. I dette øjeblik er det nødvendigt at undgå risikoen for, at konflikten mellem de to supermagter ses som eneste mulige udgang. I den forstand er det helt grundlæggende, at Peking og Washington fortsætter den dialog, der er sat i gang og søger at reducere de spændinger, der findes og finder nøglepunkter - for eksempel handel og sikkerhed - som man kan mødes om. På samme måde er det vigtigt, at de andre lande og de internationale organisationer samarbejder om en tilbagevenden til multilateralisme og for udviklingen af en afbalanceret multipolaritet, der garanterer den globale stabilitet. Diplomati, gensidig respekt, retfærdighed og transparens er uundværlige redskaber i mødet med denne komplekse situation i søgen efter løsninger, der kan gavne fred, udvikling og bæredygtighed for alle”.

Hvilken betydning har møder og samtaler mellem verdenslederne til pave Frans´ begravelse og pave Leo XIV s indsættelsesmesse haft?

“Jeg mener, de har været et betydningsfuldt tegn på den internationale anerkendelse af Den hellige Stols indsats for fredens sag. En indsats der netop er forstærket af pave Leo XIV s første ord, som var en målrettet appel til at bygge broer. Det forekommer mig, at det internationale samfund har modtaget det med interesse og at de dialogsamtaler, der har fundet sted i de forløbne dage, netop har været fokuserede på nødvendigheden af at gøre en ende på konflikterne i anerkendelsen af, at Den hellige Stol spiller en troværdig rolle i løsningen af dem”.

(Interviewet blev offentliggjort i dagbladet La Stampa den 4. juni 2025)