杏MAP导航

S?k

Apostolisk visitats p? ber?mt kloster. Foto: Lisbeth Rütz Apostolisk visitats p? ber?mt kloster. Foto: Lisbeth Rütz 

Apostolisk visitats p? ber?mt kloster

Dikasteriet for gudviet liv kommer p? bes?g.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Stift Heiligenkreuz, et stort cistercienserkloster, der ligger i Østrig uden for Wien, meddelte mandag via sin hjemmeside stift-heiligenkreuz.org, at klostret snart får besøg fra dikasteriet for gudviet liv i Vatikanet. Det har dikasteriet bestemt i en skrivelse affattet på tysk og dateret den 5. juni. Det fremgår af hjemmesiden, at dikasteriet ønsker “at skaffe sig et nøjagtigt overblik over situationen i det monastiske liv og klostrets ledelse”. I følge stiftets prior, Johannes Chavanne, skal dikasteriets visitats ses som et “udtryk for velvillig støtte” og et ønske om at “fremme kommende udvikling af dette blomstrende kloster og beskytte det mod mulige indre og ydre farer”.

Visitatsen skal i flg. klostret ses som en “hjælp til fornyelse og vækst for endnu bedre at kunne tjene dagens kirke”. Der vides p.t. ikke, hvornår visitatsen skal finde sted.

I følge katholisch.de, den tyske bispekonferences hjemmeside, skal visitatsen foretages af abbas primas for den benediktinske konføderation, Jeremias Schröder fra St. Ottilien klostret i Tyskland og Christi Christine Rod, der er generalsekretær for den østrigske ordenskonference. Det fremgår af et endnu ikke offentliggjort dokument fra dikasteriet, som katholisch.de er i besiddelse af.

Det skal prøves, “i hvilket omfang gejstlig autoritet omsættes til ansvarsbevidst og tjenende handlen og hvordan man inden for fællesskabet håndterer kritik, forslag og tilbagemeldinger, især med hensyn til åbenhed, dialogparathed og konstruktiv konfliktkultur”.

Det er i følge dokumentet opgaven indgående “at undersøge abbediets ledelsesstil i sin helhed samt abbedens personlige indstilling til ledelse”.

Boom i kald

I en tid med et faldende antal kaldelser har Stift Heiligenkreuz de sidste mange år oplevet et boom i klosterkald og har i dag omkring 100 munke. Heiligenkreuz er ansvarlig for sjælesorg i 21 tilknyttede pastorater. Siden 2011 har Maximillian Heim været abbed. Heiligenkreuz, der blev grundlagt i 1133 og dermed er det næstældste fungerende cistercienserkloster i verden, grundlagde i 1988 et datterkloster i Bochum-Stiepel i Tyskland. I 2008 fulgte et nyt datterkloster i Brandenburg. Siden 2024 har pater Kosmas Thielmann været ansvarlig for det nedlagte nonnekloster Säben i Sydtyrol. Det er meningen, flere munke fra Heiligenkreuz skal følge og være med til at udvikle stedet.

Heiligenkreuz driver også Philosophish-theologische Hochschule Benedikt XVI, der uddanner teologer. Desuden driver det præsteseminariet Leopoldinum, der et af de største præsteseminarier i det tysksprogede område.

18 juni 2025, 09:19