Pave Leo er stjerne p? de sociale medier
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten
Den tyske historiker og journalist René Schlott, der blev dr.phil. på en afhandling om Vatikanets mediebrug ved pavebegravelser, kalder pave Leo XIV’s første optræden som pave for ”selvsikker, telegen og suveræn” i en artikel på katholisch.de – website for Den katolske Kirke i Tyskland.
Især fæstner Schlott sig ved pavens brug af tøj og accessoires. Da pave Leo træder frem første gang – et øjeblik ladet med symbolsk betydning - bærer han et gyldent kors – senere på vej til sin bolig – et sølvkors. ”Sådan noget sker ikke tilfældigt”, siger Schlott. Han fremhæver, at pave Leo, da han viste sig første gang på benediktionsloggiaen, med valg af dragt antydede kontinuitet til forgængerne og samtidig fremhævede, at han ikke var en kopi af hverken pave Frans eller pave Benedikt. Ved valget af dragt blev der sendt optiske signaler i forskellige kirkepolitiske retninger.
Et andet tydeligt signal ser Schlott i valget af navnet Leo XIV. Det ville have været anmassende eller direkte problematisk, hvis han havde kaldt sig Frans. Valget af navnet Leo minder om pave Leo XIII, der i encyclikaen ”Rerum novarum” (1891) tog stilling til spørgsmålet om den nød, der var følgen af industrialiseringen.
I 2012 begyndte pave Benedikt som den første pave at bruge Twitter, senere kom Instagram til under pave Frans.
Sociologen og moralteologen Christina Behler udtaler i flg. det katolske telegrambureau, at Kirken gennem sin brug af digitale medier kompenserer for svindende rækkevidde i mere traditionelle sammenhænge og lykkes ganske godt med at nå ud med sine budskaber i prædikener og læreskrivelser.
Noget tyder på, pave Leo har sans for medier, skriver katholisch.de, der nævner, at pave Leo efter få dage har overgået sin forgænger mht. antallet af følgere. På sine ni Twitterkonti har han mere end 52 millioner følgere og på Instagram har han nu 12 millioner følgere. Her nåede pave Frans ”kun” op på 10,5 millioner følgere.
Christina Behler påpeger, at paven ved sin brug af de sociale medier bevæger sig ind i ”et demokratisk komunikationsrum”, der på en helt anden måde end ved en prædiken gør direkte reaktioner mulige. Hun konkluderer, at brugen af disse medier er en gevinst for Kirken, fordi mange kirkefremmede reagerer. Hun ser ikke den store forskel mellem Leo XIV og hans forgængere i brugen af sociale medier, selv om Leo XIV har mere praktisk viden om brugen af dem, hvorimod Schlott mener, indhold, som paven producerer direkte til de sociale medier, er tænkelig. Han mener dog, en homestory på instagram eller selfies nok ville være for meget af det gode.
