“Lad os g? i dialog, lad os forhandle”
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
“Folkene vil fred, og jeg siger helt åbenhjertigt til de ansvarlige blandt folkene: Lad os mødes, lad os gå i dialog, lad os forhandle. Krig er aldrig uundgåelig, våbnene kan og bør tie, for de løser ikke problemerne, men øger dem. For den der vil så fred, vil gå over i historien, ikke den der vil høste ofre, for de andre er ikke først og fremmest fjender, men menneskelige væsener, ikke onde, der bør hades, men mennesker, man kan tale med. “
“Lad os opgive de typiske manikæiske visioner fra de voldsomme fortællinger, der deler verden op i gode og onde”
“Jeg vil gøre alt for, at freden kan udbredes. Den hellige Stol står til disposition for, at fjender kan mødes og se hinanden i øjnene for, at der kan blive givet et håb til folkene og for at den værdighed som de fortjener, kan blive givet tilbage til dem”.
“Kristi fred er ikke gravens fred efter en konflikt, den er ikke resultatet af udmattelse, men en gave, der tager vare på mennesker og giver kraften tilbage til deres liv”.
Uddrag af budskabet fra Leo XIV, da han onsdag den 14. modtog lægfolk og præster fra de orientalske kirker i audiens i Aula Paolo VI. Det skete ved afslutningen af de dage i jubelåret, der er specielt helliget dem (12.-14. maj).
Bevarelse af den religiøse identitet
Allerede i 1894 skrev pave Leos forgænger, Leo XIII, det apostoliske brev Orientalium dignitas, hvor han understregede vigtigheden af at bevare de orientalske kirkers liturgier og traditioner.
Dette er også i dag en aktuel problematik, fremhævede hans efterfølger pave Leo XIV under audiensen med de orientalske kirker. Det er vigtigt, at orientalske kristne – også i diasporaen – bevarer deres liturgiske traditioner og dermed også deres rødder:
I vore dage er mange, indbyrdes forskellige, orientalske brødre og søstre, tvunget til at flygte fra deres oprindelige lande på grund af krig og forfølgelser, ustabilitet og fattigdom. De risikerer, når de kommer til Vesten, udover deres fædreland også at miste deres egen religiøse identitet. Og således går den uvurderlige arv fra de orientalske kirker tabt som den ene generation afløser den anden.
Vesten har brug for de østlige traditioner
Paven understregede dette særtræk i de østlige liturgier: “Sansen for mysteriet, der er så levende i de orientalske kirkers liturgier, som inddrager hele menneskets person, besynger Frelsens skønhed og vækker ærefrygt for den guddommelige storhed, som omfavner den menneskelige lidenhed! Og hvor er det vigtigt at genopdage - også i det kristne Vesten - sansen for Guds primat, mystagogiens værdi, den uophørlige indgriben, boden, fasten, gråden over egnes og hele menneskehedens synder , så typisk for østlige former for spiritualitet!”
Pave Leo brugte termen mystagogi – der kan forklares som “vejledning i mysterierne” eller hvordan liturgiens tegn viser hen til den guddommelige virkelighed bag tegnene.
Det er vigtigt, at disse traditioner ikke udvandes i mødet med vestlig konsumkultur, for Vesten har brug for den åndelige værdi i dem, sagde pave Leo.
