Kontinuitet, synodalitet og augustinsk spiritualitet
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten.
De første dage i paveembedet har været hektiske for Leo XIV. Gennem sin tale ved Urbi et Orbi-velsignelsen og taler til kardinalerne har han skitseret dele af sit program som pave. Han har understreget sin augustinske spiritualitet og profileret sig som dialogskabende brobygger, der vil arbejde for fred. Og han har mødt verdenspressen. Her følger en oversigt over de første dages aktiviteter.
8. maj:
Kardinal Robert Francis Prevost, præfekt for bispedikasteriet, vælges ved fjerde afstemning til den 267. pave. Meddelelsen kommer med den hvide røg kl. 18.07.
Prevost vælger navnet Leo XIV. Ved Urbi et Orbi- velsignelsen samme aften indleder han med: “Fred være med jer alle! Kære brødre og søstre, dette er den første hilsen fra den opstandne Kristus, der gav sit liv for Guds hjord. Også jeg ville gerne, at denne hilsen trængte ind i jeres hjerte, nåede ud til jeres familier, alle mennesker, hvor de end er, alle folk, hele jorden. Fred være med jer!”
I modsætning til sine forgængere bruger pave Leo talepapir. Han er traditionelt klædt med mozzetta og stola i modsætning til pave Frans, der kun bar den hvide soutane, da han første gang trådte ud på loggiaen. Han mindes pave Frans’ “svage, men stadig modige stemme” under velsignelsen påskedag. “Gud elsker os. Gud elsker jer alle”, siger pave Leo. Han bruger ordet “fred” 10 gange, taler om dialog, om at bygge broer, takker pave Frans og kardinalerne, som har valgt ham. I talen, der holdes på italiensk og spansk, erklærer han, at Kirken er på vandring, og at den er synodal.
9. maj:
Pave Leo udtrykker ønske om, at lederne af institutionerne under den romerske kurie samt sekretærerne og præsidenten for den pavelige kommission for Vatikanstaten fortsætter i deres embeder donec aliter provideatur (indtil anden beslutning er truffet).
Nærmere dispositioner vil følge efter en periode med refleksion, børn og dialog, før alle udnævnelser eller bekræftelser i at fortsætte er på plads.
Der udsendes datoer for de vigtigste kommende begivenheder for paven til og med den 25. maj.
Lukning af konklavet: Kl. 11 fejrer paven messe sammen med kardinalkollegiet i Det Sixtinske Kapel. I indledningen til sin prædiken udtrykker han på engelsk sin tillid til hver og en af kardinalerne.
Han fortsætter på italiensk. I sin prædiken med udgangspunkt i Matt. 16,16 (Du er Kristus, den levende Guds Søn) går han ud fra Peters bekendelse til Jesus som Guds Søn.
“Idet Gud kaldte mig gennem jeres stemmeafgivning til at være efterfølger af den første blandt apostlene, betror Han denne skat til mig, for at jeg med Hans hjælp skal være den trofaste “husholder” (jvf. 1. Kor 4,2) til gavn for hele Kirkens mystiske legeme, så det mere og mere vil blive som byen på bjerget (jfr. ApG 21,10)
Pave Leo refererer til Ingatius af Antiokia (død 110), der blev kastet for vilde dyr i manegen og døde martyrdøden.” I mere generel betydning er dette et billede på forpligtelsen for enhver, der udøver myndighed i Kirken: man må selv forsvinde og Kristus må blive tilbage, man må selv gøre sig lille, for at Han kan blive kendt og æret (jvf. Joh 3,30), man må give sig selv helt, for at ingen skal mangle muligheden for at kende og elske Ham”.
Paven nævner vanskeligheden ved at tale om troen – underforstået især i det afkristnede Vesten. Gian Guido Vecchi – vatikanist på dagbladet Corriere della Sera sammenligner i sin analyse af talen pave Leos refleksioner med Benedikt XVI’ s. Pave Benedikt talte ofte om “nyarianismen” – tendensen til ikke mere at tro på Jesu guddommelighed og i stedet gøre ham til en karismatisk leder eller en slags supermand.
10. maj:
Pave Leo holder tale for kardinalkollegiet i synodeaulaen. Paven udtrykker sit ønske om fornyet og fuld tilslutning til den universelle kirkes vandring i sporet fra Det Andet Vatikankoncil. Han understregede nogle aspekter i den apostoliske exhortation Evangelii Gaudium – tilbagevenden til Kristi primat i forkyndelsen (nr.11), omvendelse i hele det kristne samfund (nr.9), vækst i kollegialitet og synodalitet (nr.33), opmærksomhed på sensus fidei (nr. 119-120), specielt inden for folkefromheden (123) omsorg for de marginaliserede (nr 53), modig og tillidsfuld dialog med samtiden i dens forskellige dele (nr. 84 og konstitutionen Gaudium et Spes fra 2. Vat. Koncil 1 – 2)
Han forklarr sit valg af pavenavn med henvisning til Leo XIII’s rundskrivelse Rerum Novarum (1891). Vi lever i dag i den anden industrielle revolution med kunstig intelligens, hvilket “medfører nye udfordringer i forsvaret for den menneskelige værdighed, retfærdigheden og arbejdet”.
Om eftermiddagen besøger paven i Genazzano uden for Rom sanktuariet Vor Frue af det gode råd, hvor der opbevares en gammel albansk Mariaikon. Stedet er knyttet til augustinermunkene, der har haft ansvaret for det siden 1200-tallet.
På vej tilbage fra Genazzano aflægger han besøg ved pave Frans’ grav i Santa Maria Maggiore, hvor han lægger en hvid rose og bad foran mariakonen Salus Populi Romani. Her bad pave Frans altid før og efter sine rejser.
11 maj
Søndag morgen fejrer paven messen ved altret nær apostlen Peters grav sammen med generalprior for augustinermunkene, p. Alejandro Moral Anton, og andre medbrødre. I sin prædiken understreger han det vigtige i altid at bede om evnen til at være lydhør over for Guds ord. Ved afslutningen af messen beder han ved sine forgængeres grave.
På den gode hyrdes søndag beder paven til Regina Coeli bønnen om flere præste- og ordenskald. Vær ikke bange lyder hans opfordring med et ekko af Johannes Paul II’ s berømte ord. “Aldrig mere krig!” siger paven og taler om “det elskede ukrainske folks lidelser”. Han appellerer til “omgående våbenhvile” og til befrielse af de ukrainske børn, der befinder sig i Rusland. Han udtrykker “ dyb smerte” over krigen i Gaza og krævede omgående stop for krigen i Gaza samt befrielse af gidslerne. Han udtrykker glæde over våbenhvilen mellem Indien og Pakistan.
Efter Regina Coeli er pave Leo med, da den forseglede pavelige lejlighed genåbnes i det apostoliske palads. Han err ledsaget af bl.a. camerlengo kardinal Kevin Joseph Farrell, statssekretær kardinal Pietro Parolin og Vatikanets udenrigsminister, kardinal Paul Richard Gallagher.
12. maj
Mandag mødes paven med omkring 3.000 journalister fra hele verden i Paul VI’ s aula. I en tale, der gang på gang afbrydes af klapsalver, taler han om, at journalistikkens opgave er “at tjene sandheden og freden” med en kommunikation, der “ikke viser muskler, men er i stand til at lytte”. Han udtrykker solidaritet med journalister, der sidder i fængsel og kræver ytrings- og pressefrihed.
Målet er: At fremme en anderledes kommunikation der ikke søger konsensus for enhver pris, ikke iklæder sig aggressive ord, ikke tager konkurrencemodellen som partner, aldrig adskiller søgen efter sandhed fra den kærlighed, vi ydmygt må søge den med.
Pave Leo insisterer på vigtigheden af den måde, vi kommunikerer på.
Vi må sige “nej” til krig i ord og i billeder, vi må afvise krigens paradigme.
Paven udtrykker støtte til fængslede journalister og krævede deres befrielse. De er modige vidner, der forsvarer “værdighed, retfærdighed og folkenes ret til at blive informerede, fordi kun informerede folk kan træffe rigtige beslutninger”
Pave Leo fortæller om, hvordan kommunikationsarbejderne under konklavet “lykkedes med at fortælle om Kristi kærligheds skønhed, Han som forener os alle og gør os til ét folk, der er ledet af den gode hyrde”.
Han opfordrer til “aldrig at give efter for middelmådigheden” og opgive stereotype forestillinger.
I dag er en af de vigtigste forestillinger at fremme en kommunikation, der kan få os ud af det “Babelstårn” vi undertiden befinder os i, af de kærlighedsløse sprogs ofte ideologiske eller partiske forvirring (...) Kommunikation er ikke blot overførsel af informationer, men er at skabe en kultur, hvor menneskelige og digitale miljøer, der kan blive til rum for dialoger og møder.
Paven beskæftigede sig også med AI, dens “umådelige potentiale”, der kræver “ansvarsfølelse og skelnen”, før den kan blive til gavn for hele menneskeheden.
13. maj
Kort før middag kører paven til Via Paolo VI tæt på Vatikanet, hvor augustinermunkenes generalat ligger. Her fejrede han messen i huskapellet sammen med de tilstedeværende medbrødre. Augustinermunkene er hans religiøse familie, og her kom han næsten hver dag for at fejre messe og spise frokost, mens han var kardinal. Fra 2001 til 2013 var han generalprior for ordenen.
Fader Alejandro Moral, nuværende generalprior for augustinerne og mangeårig ven af pave Leo, betegner i flg. Vatican News besøget som et “familie- og takkebesøg”, hvor der var mulighed for at mødes med gamle venner.
Samme dag meddeler Vatikanets pressetjeneste, at pave Leo fortsætter samme linje som sine forgængere i brugen af sociale medier. Pave Benedikt XVI lancerede den 12. december 2012 kontoen @Pontifex på Twitter. Den 19. marts tilføjedes den officielle konto på Instagram kaldet @Franciscus. Pave Leos nye konto på Instagram hedder @Pontifex – 杏MAP导航 Leo XIV.
Pave Frans var en flittig bruger af de sociale medier og nåede i sin regeringstid at producere omkring 50.000 poster på @Pontifex og @Franciscus.