杏MAP导航

S?k

Den r?de zucchetto h?rer med til kardinalens dragt. Den r?de zucchetto h?rer med til kardinalens dragt.  (VATICAN MEDIA Divisione Foto)

Gr?nsen for kardinaler med valgret overskredet mange gange f?r

Antallet af kardinaler med stemmeret har16 gange tidligere v?ret over gr?nsen p? 120 - f?rste gang i 1975 under Paul VI.

Tiziana Campisi – Vatikanstaten

Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Paul VI var den første pave, der med den apostoliske konstitution Romano Pontifici Elegendo den 1. oktober 1975 fastslog, at “det maksimale antal kardinaler ikke må komme over 120”. Før denne regel nåede konsistoriet den 2. april 1969 under pave Paul VI op på 134 med valgret. Johannes Paul II udsendte nye regler med konstitutionen Universi Dominici Gregis, hvor han i paragraf 33 bekræftede, hvad der var blevet bestemt af Paul VI. Men maksimumsgrænsen på 120 vælgere blev overskredet 4 gange under Johannes Paul II: ved konsistoriet den 28. juni 1988 (160 kardinaler, hvor 121 havde valgret og 39 ikke), den 21. februar 1998 (165 kardinaler hvor 122 havde valgret og 43 ikke), den 21. februar 2001 (183 kardinaler hvor 136 havde valgret og 47 ikke) og den 21. oktober 2003 (194 kardinaler hvor 134 havde valgret og 60 ikke). Efter Johannes Paul II’ s død den 2. april 2005 bestod kardinalkollegiet ved åbningen af konklavet den 18. april 2005 af 183 kardinaler, hvoraf 117 havde stemmeret og 66 ikke.

Benedikt XVI passerede grænsen på 120 kardinaler med valgret to gange – ved konsistoriet den 20. november 2010 (med 203 kardinaler hvoraf 121 havde valgret og 82 ikke) og den 18. februar 2012 med 213 kardinaler, hvor 125 havde stemmeret og 88 ikke. Ved hans abdikation den 28. februar 2013 bestod kardinalkollegiet ved konklavets åbning12. marts 2013 af 207 kardinaler, hvoraf 117 havde stemmeret og 90 ikke.

Pave Frans overskred tallet 120 ved alle sine 10 konsistorier. Det skete ved konsistoriet den 22. februar 2014 (218 kardinaler, heraf 122 med valgret og 96 uden), den 14. februar 2015 (227 kardinaler, heraf 125 med stemmeret og 102 uden), den 28. Juni 2017 (225 kardinaler hvoraf 121 med stemmeret og 104 uden), den 28. juni 2017 (225 kardinaler, heraf 121 med stemmeret og 104 uden), 28 juni 2018 (226 kardinaler heraf 125 med stemmeret og 101 uden), 5. oktober 2019 (225 kardinaler, heraf 128 med stemmeret og 97 uden),  28 november  2020 (229 kardinaler heraf 128 med stemmeret og 101 uden), den 27. august 2022 (226 kardinaler, heraf 132 med stemmeret og 94 uden), 30. september 2023 (242 kardinaler, heraf 137 med stemmeret og 105 uden) og 7. december 2024 (253 kardinaler, heraf 140 med stemmeret og 113 uden)

Selv om tidligere paver havde overskredet grænsen, er dette første gang, der afvikles et konklave med mere end 120 deltagere. Ved de to konklaver i 1978 var der 111 og ved konklaverne i 2005 og 2013 115.

Det bør huskes, at Universi Dominici Gregis i paragraf 36 specificerer, at “en kardinal fra den hellige romerske kirke som er blevet kreeret ved konsistoriet har ret til at vælge paven” og at “de kardinaler der er blevet afsat efter kanonisk ret eller har givet afkald på kardinalværdigheden med samtykke fra Roms biskop, under en periode hvor pavesædet er vakant ikke kan gives adgang igen eller rehabiliteres af kardinalkollegiet”.

07 maj 2025, 07:32